Fortsæt til indhold

Ny sti til Center Sandholm klar til august

Indvielsen finder sted 20. august

Samfund
Af Michael Braunstein

Gang- og cykelstien til Center Sandholm indvies medio august. Ifølge sitet 'Alt Om Blovstrød' finder indvielsen sted tirsdag 20. august fra kl. 14.00-15.00.
Det er det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, som har stået for projektet. Vejbanebredderne på Sandholmgårdsvej vil ikke blive ændret, ligesom hastigheden holdes på 60 km/timen.
Der etableres helleanlæg ved Center Sandholm til sikring af den svingende trafik i t-krydset og for at skabe en trafiksikker fodgængerovergang. Og der er allerede nu opstillet to helt nye busskure, oplyser 'Alt Om Blovstrød', der også kan fortælle, at stiprojektet indgår i de nye ‘Cykelsuperstier’ i hovedstadsregionen.