Fortsæt til indhold

Kristine får pris for årets bedste spil for voksne

Siden 2010 har Kristine Nielsen fra Mårslet arbejdet på at blive fuldtids iværksætter

Samfund
Camilla Olesen

Modspil. Det er titlen på det quizspil, som Kristine Nielsen fra Mårslet har vundet en pris for. Af boghandlerne er det nemlig blevet kåret til årets spil for voksne 2013, hvilket glæder den nybagte vinder.
“Jeg synes, der mangler et spil for dem, der, som jeg selv gør, elsker at spille quizspil, men savner et som er mere enkelt og ligetil. Et spil hvor man selv vælger sine kategorier, og hvor det på den måde rent faktisk kommer til at handle om reel viden og ikke held i terningekast. Det er dejligt, at juryen og så mange familier deler min begejstring for spillet,” siger Kristine Nielsen i en pressemeddelelse.
Hun er allerede i gang med to nye spil, og i sit arbejde lægger hun vægt på at have lokale samarbejdspartnere.
“Jeg synes, det er vigtigt at holde sig vores lokale erhvervsliv for øje. Det er med til at styrke os alle i sidste ende, og så er det rart at vide, at de altid er inden for rækkevide til et hurtigt møde. Det er også med til at skabe en mere effektiv proces,” siger hun.
Bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg -
KLIK HER