Et mord forældes aldrig

Han kan fortsat blive harm, når samtalen spores ind på det mord, der blev begået under besættelsen på BTs redaktør Carl Henrik Clemmensen 30. august 1943, altså dagen efter, at den daværende samlingsregering med statsminister Erik Scavenius i spidsen sagde endeligt nej til at gå ind på en række skærpede tyske krav om blandt andet dødsstraf til danske modstandsfolk og sabotører.

Helt grotesk

"Jeg kan fortsat blive harm over, at en af de skyldige, den undvegne danske SS'er Søren Kam, siden 2. verdenskrigs afslutning har kunnet leve et liv i Tyskland uden at have fået sin velfortjente straf. Jeg mener, vi andre kan ikke engang slippe for en parkeringsbøde, hvis jeg nu skal trække det hårdt op for at illustrere, hvor grotesk det er,” siger Erik Høgh-Sørensen, 49, journalist og forfatter med nuværende bopæl på Anholt.
Han er opvokset på Djursland i landsbyen Skærvad nær Ørum, hvor han også gik i skole og spillede fodbold i Stenvad Boldklub.

Gymnasietiden var henlagt til Grenaa Gymnasium, og da det i første omgang kiksede med at komme ind på Journalisthøjskolen, fløj han over Atlanten for at uddanne sig som journalist på amerikansk.
Faderen, den nu afdøde forfatter og naturfredningsmand Egon Sørensen, deltog selv aktivt i modstandsbevægelsen, og sønnen er begyndt at bage på en bog om faderens oplevelser i de unge år.

Nogle skvat

Søren Kam blev krigens højest dekorerede danske nazist og fik endog audiens hos en affabelt smilende Adolf Hitler i marts 1945, en god måneds tid før diktatoren begik selvmord i sin førerbunker i Berlin.
“Jeg har altid være indigneret over, at du kan slippe afsted med at affyre otte skud fra tre meters afstand mod en sagesløs mand og slippe godt fra det, bare fordi danske justitsministre og deres ledende embedsmænd har været nogle skvat og ikke magtet at få Søren Kam udleveret fra Tyskland, så han kunne blive dømt ved en dansk domstol,” siger Erik Høgh-Sørensen.
Den nu 91-årige Søren Kam stiftede efter krigen familie i Tyskland, hvor han så sent som i 2007 dog måtte have hjælp fra nazinetværket Stille Hilfes advokat til at vinde en sag i delstaten Bayerns Højesteret og undgå udlevering til Danmark.

Retten anerkendte Søren Kams gamle forklaring om, at Carl Henrik Clemmensen forsøgte at forsvare sig på trods af, at han ikke bar våben, og at Kam og Flemming Helweg-Larsen blot trak deres pistoler for at forsvare sig.
Allerede i sin bog “Dansk dødspatrulje” (1998) og senere i bogen “Forbrydere uden straf” (2004) skrev Erik Høgh-Sørensen første gang om mordsagen og de tre SS'ere, Søren Kam, Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Bitsch, der sammen med en chauffør var med i den bil som en sen nat i august 1943 skød og dræbte Carl Henrik Clemmensen på Lyngbyvej ved København.

Ikke en tilfældighed

I sit nyeste værk “Drabet på Clemmensen - Og historien om Søren Kam” fortsætter forfatteren, hvor han slap og lægger nye oplysninger til. Blandt andet om Kams påståede rolle i nazisternes jødeaktion i 1943, ligesom han afslører, hvordan en af de centrale figurer i jødeforfølgelsen, Eduard Walther Nagel, undslap en retssag. Nagel var også medlem af den gruppe, som Søren Kam som højt placeret i SS-hierakiet stod i spidsen for.
En anden var den berygtede Kaj Henning Bothildsen Nielsen, der var impliceret i mindst 55 drab på civile danskere under krigen.
Erik Høgh Sørensen dokumenterer i sin bog, at den tyske rigsbefuldmægtiget Werner Best var inde over og godkendte drabet på Clemmesen.
“Det var slet ikke Kams egen opfindelse, men et led i den række af de såkaldte clearing- eller gengældelsesmord, som Werner Best sagde god for, hvor det mest berømte hidtil har været mordet på digterpræsten Kaj Munk i Hørbylunde Bakker ved Silkeborg kort efter nytårsaften 1944,” fortæller Erik Høgh-Sørensen.