Fortsæt til indhold

Jelling er monumentalt stor historie

Det nye Monumentområde i Jelling binder fortiden sammen med nutiden

Samfund
Arkiv

Fortidens Jelling har vist sig større, end man anede, og den storhed kan man nu se ved selvsyn.
For det var året en kæmpe palisade blev opført, for at holde freden inde og potentielle farer ude. En 1,4 kilometer lang og tre meter høj mur var det syn, som mødte rejsende eller folk i området. Danmarks største vikingeanlæg lå dengang på højderyggen nær Hærvejen. Lige der hvor Jelling ligger nu.
Jelling var altså dengang noget stort. Noget unikt. Noget kongeligt. Herfra har kristendommen spredt sig for alvor rundt til resten af landet.
Den historie ligger bag begrundelsen for, at Jelling har gennemgået forandringer og byggerod gennem et par år.
Gennem 1000 år har man tydeligt kunne se de store gravhøje, de verdensberømte runesten og kirken mellem dem har også ligget der i mange år.
Men i år 2006 opdagede man tegn på en stor palisade og langhuse. Siden er mere og mere – og til tider ret overraskende - viden kommet til og i året 2013 kom endnu et led til i historien om Jelling.

Monumentområdet.

Et logisk navn for Jelling er fyldt med monumenter fra fortiden. Når man står på toppen af en af de to kendte gravhøje, så ser man tydeligt storheden i det, der var engang. Selve det område, som dengang omkransede vikingelandsbyen og en stor skibssætning, er nu blevet til by og marker. Der hvor palisaden lå dengang, er der i dag blandt andet huse og en brugs, men først og fremmest er her ingen bebyggelse. Og derfor kan man tydeligt se, hvor det meste af palisaden dengang var.
Det kan man, fordi der står 384 betonstolper placeret rundt på den 1.4 kilometer lange strækning, der former sig som en firkant rundt om højene og kirken og ind i byen og ud mod markerne.
Derudover kan man blandt andet se, hvor en kæmpe skibssætning lå samt hvor langhusene vra placeret.
Så fra toppen af højene kan man se det hele. Og gå ned i området og dermed mærke størrelsen på Jelling anno 900-tallet kan man også.
På sin helt egen nutidsmåde, kan man stå midt i en historie, der gennem tusind år har været monumentalt stor.
Danmarks største skib af sten
På monumentområdet kan man se hvide betonskiver, der er rejst i en svag hældning. De symboliserer den meget store skibssætning, som var at finde indenfor palisaden.
En skibssætning var en række sten, der var rejst og formet som et skib. Den slags var en meget almindelig form for gravplads i bronzealderen, jernalderen og vikingetiden.
Men den skibssætning i Jelling var unik, i hvert fald størrelsesmæssigt set. Med imponerende 354 meter var den længere end tre fodboldbaner. Og klart den største man kender til i Norden.
Herinde i skibssætningen valgte Harald Blåtand at lade de to gravhøje opføre samt kirken. Sydhøjen har delvist skjult den stensætning, som udgjorde skibssætningen, mens Nordhøjen ligger der, hvor ”skibet” er bredest

Udsigt Fra Nordhøjen. Hvide betonpæle, som skal symbolisere palisaderne ses bagerst, de store hvide firkanter visualisere langhytterne, mens de mindre firkanter symboliserer skibssætningen.

Man boede i langhuse

Inde bag palisade har folk selvfølgelig boet og levet dengang i vikingetiden. Her har været mere trygt at opholde sig end på den anden side af den tre meter høje palisade.
Kong Harald Blåtand må have været den ene af dem, der boede derinde. Han var konge i årene 958 til cirka år 987, og det har været en tid, hvor han har taget forholdsregler mod en lang række fjender. Derfor en solid palisade.
Der er fundet spor efter nogle langhuse, som nogle liggende betonflader på græsplænen viser størrelsen på. Husene er tegnet, med de store hvide betonflader, i størrelsesforhold 1:1.

Museet Kongernes Jelling er stedet, hvor man kan få fyldt ens historiske kuffert op med viden.
Jelling Kro er at af steder, man kan spise i jelling, hvis sulten melder sig.