Fortsæt til indhold

Novo Nordisk giver 100 millioner til skole

Novo Nordisk Fonden gør flytningen til Nordhavn til en faktum for Copenhagen International School i Hllerup

Samfund
Af Mikael Østergaard

Med en donation på 100,1 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden er det nu sikkert, at Copenhagen International School Nordhavn kan realiseres.
CIS Nordhavn skal samle skolens nuværende aktiviteter i Hellerup og på Østerbro i en ny fælles international skole med en udvidet kapacitet fra i dag 800 elever til i alt ca. 1.200 elever i alderen fra 3 til 19 år.
Den nye skole forventes klar til indflytning i august 2016 og får en unik placering på en 'halvø' på Levantkajs sydside, omgivet af vand og grønne områder.
”Lige siden vi begyndte at lægge planer om en ny skole i Nordhavn, har vi drømt om at skabe de bedst tænkelige rammer for undervisningen i naturvidenskab, sundhed, it og idræt. Det vil den store donation fra Novo Nordisk Fonden sikre. Netop naturvidenskab, IT og sport spiller centrale roller i et moderne samfunds bestræbelser på at skabe vækst og trivsel, og de har en høj prioritet på Copenhagen International School”, siger rektor på CIS, Walter Plotkin.
CIS tilbyder et komplet engelsksproget uddannelsesforløb fra børnehave til studentereksamen. Den primære målgruppe er børn og unge af forældre, der er beskæftiget i internationale virksomheder, samt børn af diplomater og hjemvendte danskere, der ønsker, at deres børn skal fortsætte i en international skole. Men CIS appellerer også i stigende grad til danske familier, som ser fordelen i, at deres børn og unge får en international uddannelse.