Fortsæt til indhold

Boligforeningen samler affald under jorden

Nye affaldscontainere ved Fasangården i Grenaa har gjort det både nemmere og mere hygiejnisk at samle det daglige affald sammen

Samfund
Anette Bonde

Det er mere hygiejnisk og det er nemmere end de gamle affaldsskakter på trappeopgangene, forklarer projektansvarlig hos boligselskabet B45 vicevært Klaus M. Nielsen om de nye undergrundscontainere ved Fasangården på Fasanvej i Grenaa.
“Dels skulle vi hver uge bruge tid på at håndtere affaldet, og dels kunne der i varme perioder opstå lugtgener i kælderen. Og her tiltrak affaldet helt naturligt skadedyr.”
Reno Djurs har nedsat tømningen til hver anden uge i stedet for hver uge. Det skyldes både containernes større kapacitet, og at affaldet ligger under jorden og derved nedkøles.
Klaus M. Nielsen synes også, at den nye containerløsning er pæn at se på, og afstemt med bygninger og udeareal.
Projektet er kommet i stand i et tæt samarbejde med Fasangårdens afdelingsbestyrelse og med Reno Djurs som samarbejdspartner. Her tror akademiingeniør Jens Larsen, at der i fremtiden vil komme flere af den slags løsninger.
Reno Djurs har i øvrigt givet etableringtilskud til de containere, der er beregnet til pap og papir og glas og flasker.

Nemmere sortering

Tidligere kunne beboerne ikke komme af med glas og flasker, men skulle fragte dem hen til den nærmeste Reno Djurs kube. Nu kan nu sortere affaldet på stedet. Til gengæld skal de nu gå ud til affaldscontainerne med deres affald.
Der kan de nu aflevere restaffald, pap og papir, batterier samt glas og flasker i saperate containere.