Fortsæt til indhold

Kontrakt underskrevet i de højere luftlag

Kolding Kommune har indgået en aftale med Falck om Hjælpemiddeldepotet

Samfund
Arkiv

Løftet højt til vejrs af en kran underskrev Kolding Kommune og Falck en ny aftale om, at redningskorpset skal levere hjælpemidler til kommunens ældre og medborgere med særlige behov. "Aftalen med Falck er med til udvide kredsen af samarbejdspartnere og dermed åbne kommunen op for nye tanker og ideer, hvilket også stemmer godt overens med vores velfærdsstrategi. Det er afgørende at borgere med behov for et hjælpemiddel får både hurtig og kvalificeret hjælp, og nu får borgerne derudover også mulighed for at se hvilke hjælpemidler der kan være med til at give dem et mere selvstændigt og selvhjulpent liv", siger Tine Roos Nørgaard, formand for Socialudvalget, med henvisning til det udvalg af hjælpemidler der vil være til rådighed for test og instruktion i hjælpemiddeldepotet. Et arsenal af køretøjer, herunder brandbil, ambulance, kranbil og en helt ny hjælpemiddeldepotbil var rullet frem i anledning af dagen. Blandt andet var der en stor udstilling af de hjælpemidler der er til rådighed for de ældre. blandt andet robotstøvsugere, spiserobotter, el-hejs og de mange små dagligdags hjælpemidler.