Fire weekender med ændret trafik på Helsingørmotorvejen
I november må trafikanterne på Helsingørmotorvejen indstille sig på trafikale omlægninger i weekenderne. Vejdirektoratets entreprenører er i færd med at anlægge en ny bro og udvide en eksisterende bro på motorvejen mellem Hørsholm S og Gl. Holte. Derfor har de brug for ekstra plads til at kunne arbejde i sikker afstand til trafikken, og det betyder, at der periodevis vil være færre spor at køre i.
Ændringerne bliver som følger:
Fredag 8. november kl. 19.00 til mandag 11. november kl. 06.00 lukkes rampetilkørslen i sydgående retning ved tilslutningsanlæg . Trafikanterne kan i stedet benytte tilkørslen ved tilslutningsanlæg . Der er skiltet med omkørsel i området.
Fredag 15. november kl. 19.00 til mandag 18. november kl. 05.00 skal der opsættes et brostillads mellem det midlertidigt nedlagte tilslutningsanlæg . Det betyder, at trafikken ledes over i den ene side af motorvejen og der vil kun være et spor farbart i begge retninger.
Fredag 22. november kl. 19.00 til mandag 25. november kl. 05.00 bliver den sydgående trafik snævret ind til 1 spor ved Sandbjergvej (mellem tilslutningsanlæg og ). Den nordgående trafik bliver ikke berørt.
Fredag 29. november kl. 19.00 til mandag 1. december kl. 05.00 bliver den nordgående trafik snævret ind til 1 spor ved Sandbjergvej (mellem tilslutningsanlæg og ). Den sydgående trafik bliver ikke berørt.
Broarbejdet er en del af Vejdirektoratets arbejde med at udbygge Helsingørmotorvejen fra 4 til 6 spor på strækningen Hørsholm S – Gl. Holte. Udbygningen ventes færdig i 2016.
"Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte give trafikanterne, og bestræber sig på at gøre arbejdet færdigt hurtigst muligt," lyder det i en pressemeddelelse.