Børn på knoglejagt i storbyen

Efterårssolen viser sig fra sin flotteste side og bader Rådhusparken i sine gyldne stråler. Et tykt gult bladtæppe dækker store dele af græsplænen og er med til at sætte en ganske hyggelig stemningen.
Alt ånder fred og idyl. I hvert fald for et stykke tid.
For hov, hvad er det? Er det mon en knogle, som stikker op af jorden derovre? Og er det et kranium, som ruller hen over plænen lige der?
Pyye, det er falsk alarm - blot en vissen pind og bladenes hvirvlen.

Tidligere kirkegård

Uhyggen er i højsædet på turen rundt i Rådhusparken og rådhustårnet, som AarhusGuiderne har arrangeret.
Guiderne har fundet nogle af de mest uhyggelige historier frem og krydrer undervejs med forskellige spøjse facts - som eksempelvis at ydervæggene på rådhuset er lavet af ældgamle stykker havbund, og at man stadig kan se aftegninger af døde dyr i væggene.
Det mest uhyggelige handler dog om parken.
“Engang var Aarhus en lille bitte by, og området ved rådhuset, hvor vi står nu, var langt uden for byen. Her begravede man sine døde dengang. Det hed Sønder Kirkegård,” fortæller guiden Elisabeth Fogh og sætter gang i uhyggen.
“Men byen voksede, og pludselig manglede man plads, så den gamle kirkegård blev inddraget til byggegrund for det nye rådhus. Da man begyndte at bygge, stak der derfor knogler op hist og pist,” fortsætter Elisabeth Fogh, som også gerne videregiver en af den gamle rådhusforvalters historier:
“Han fortalte, at under byggeriet kunne de studerende finde på at kaste kranier ud på køreplanen, så det knasede.”

Ingen knogler på turen

Pludselig er det altså lige en tand mere mærkeligt at bevæge sig rundt i Rådhusparken med græsset under fødderne - velvidende at der altså er mere end bare græs dernede.
“Har I fundet nogle knogler,” spørger Elisabeth Fogh.
“Nej!” griner Jacob Møller, Amalie Møller og Christian Vendelboe Borgen i kor.
De tre børn fra Viby og Skanderborg er med deres bedsteforældre på tur, og at dømme på smilene lader ingen af dem sig rigtig skræmme.

Sjælene holdes nede

På turen kommer vi også forbi kvinden Atalante, der står som skulptur i den ene ende og våger over parken. Fortællingen lyder, at Atalante fik bryst af en hunbjørn og derfor blev frygtelig stærk, hvorefter hun slog adskillige bejlere i hjel, fordi de ikke kunne løbe hurtigere end hende.
Turen går desuden forbi den lille indhegnede kirkegård på den anden side af vejen.
“Det her er jødernes kirkegård, og den kan ikke bare lige fjernes, for jøderne har ret til at ligge her for altid. Kan I se alle de små sten, som ligger ovenpå gravstenene? De holder sjælene nede, så de ikke går igen,” fortæller Elisabeth Fogh.

68 meter over jorden

Endelig går turen op i rådhustårnet. Her er der egentlig ikke så mange uhyggelige historier at fortælle, men alene udsigten og det at stå 68 meter oppe ved siden af rådhusets klokker giver et lille sug i maven.
Det gør det også hos Jacob, Amalie og Christian, som gør status over dagens tur:
“Det har været sjovt, spændende og hyggeligt. Man tænker ikke lige over, at man faktisk går rundt på en gammel kirkegård,” siger Amalie Møller, som nu vil fortælle videre til sine forældre.