"Man skal helst ikke sidde tilbage og fortryde"

100 år Hun har oplevet krigen, de første skridt på månen og farve-tv'et. Hun har oplevet Berlinmurens fald, præsident Kennedy blive skudt og Danmarks europamesterskab i fodbold. Men der er nu intet af det, som står først for, når man spørger Ebba Sørensen, hvordan hun ser tilbage på sit 100-årige liv.
“Som et godt liv. Som et langt, godt liv.”
Så enkelt kan det summeres op. Og Ebba Sørensen siger, at det såmænd blot skyldes, at hun alle dage har været glad og tilfreds.
Glad og tilfreds er hun også på Tjæreborg Ældrecenter, hvor hun i tirsdags blev hyldet hele dagen i anledning af sin 100 års fødselsdag. Hun var glad for dagen, men siger også, at det hele var en smule overvældende.
“I min alder orker man jo ikke så meget, så det var faktisk alt for meget. Men det var en dejlig dag. Borgmesteren var her også. Han er nu en flink mand, synes jeg,” lyder det fra Ebba Sørensen, som ikke lægger skjul på, at hun faktisk har det allerbedst, når hun kan ligge på sofaen og slappe af.
“Indimellem spiller vi også lidt kort, whist, men ellers nyder jeg bare at kunne ligge på sofaen,” lyder det befriende ærligt.

Adopteret af sin moster

Ebba Sørensen blev - som de hurtige nok har regnet ud - født den 12. november 1913. Hendes mor kunne imidlertid ikke have hende, da hun var ung pige i huset, så derfor adopterede Ebbas moster og hendes mand lille Ebba.
Mosterens mand var møller på Krogsgaard Mølle, og her voksede Ebba op under gode, trygge og ikke mindst velhavende forhold.
“Uha, der har aldrig manglet noget. Vi var sågar blandt de første på egnen, der fik bil, så du kan tro, jeg kom standsmæssigt i skole sommetider,” lyder det med et grin fra den aldrende dame, der senere i livet blev gift med Ejnar Sørensen.
De arbejdede begge på Palads Hotel i Esbjerg og senere som bestyrere af ungdomshjemmet Bygningen. Desværre døde Ejnar for år tilbage, og Ebba fortæller, at hun naturligvis savner ham.
“Men jeg har det nu godt og ereglad. Her på Tjæreborg Ældrecenter er alle bare så søde og venlige og servicen er i top, så det går alt sammen,” lyder det optimistisk fra fødselaren, der sammen med Ejnar fik en enkelt datter.

Man skal ikke fortryde

I dag tæller familien dog både børnebørn, oldebørn og sågar tipoldebørn.
“Ja, jeg kan altså snart ikke kende dem, så mange er der,” siger Ebba Sørensen med et forlegent smil.
Spørger man Ebba Sørensen, om der er noget i sit lange liv, hun fortryder, eller noget hun ville gøre om, så er talen lige så klar som hendes spil i øjnene:
“Man skal helst ikke sidde tilbage og fortryde ting. Der er ting, man ikke er herre over i livet, og jeg synes ikke, man skal bruge tid på at fortryde. Man skal være glad og tilfreds. Det har jeg i hvert fald alle dage været,” siger Ebba Sørensen, tager en lille pause, ser ud af vinduet og siger så:
“Der er jo ikke noget, jeg fortyder, men der er noget, jeg savner. Jeg savner mit barndomshjem sommetider. Møllen og naturen, og bækken der risler. Det var et vidunderligt sted. Men så er det jo godt, at man har minderne ik', siger Ebba Sørensen.
Og smiler