Dans hjælper Leif i kampen mod Parkinsons

“Et, to, tre, fire og et, to, tre...” Munden former lydløst ordene, mens Leif Hansen koncentrerer sig om at komme rigtigt rundt i valsen. Bevægelserne er glidende og kroppen er rank, men sådan er det langt fra altid for 69-årige Leif.
For tre år siden fik han konstateret Parkinsons sygdom, og som alle andre med sygdommen må han leve med, at kroppen ofte fryser fast i bevægelserne, og at det kun er med besvær, han kan få den “overtalt” til at gøre det, han gerne vil have den til.
“Jeg har altid godt kunne lide at gå lange ture, men det begyndte at blive problematisk. Så fandt jeg ud af, at hvis jeg havde march-musik i ørerne, mens jeg gik, så var det meget nemmere for mig at komme ind i en rytme, hvor kroppen nærmest slog over på autopilot, og så havde jeg næsten ingen problemer med at gå.”
Med den viden i baglommen var Leif hurtig til at finde danseskoene frem, da han for et år siden læste om et nyt dansehold i Lystrup, hvor danselærer Verner Hansen og fysioterapeut Anne Marie Mortensen tilbød Parkinsons-ramte danseundervisning.
“Jeg meldte mig med det samme, selvom jeg bor i Sabro. Jeg har danset som ung, så det ligger lige som på rygraden. Kroppen ved, hvad den skal.”

Dans slår autopiloten til

Og det er netop en af hemmelighederne bag danseholdets succes.
“Når man har Parkinsons er det vigtigt at få trænet balance, smidighed og koordination, og her er dans en rigtig god træningsform,” fortæller Anne Marie Mortensen.
“Forskning indenfor Parkinsons har vist, at musik og rytme kan hjælpe hjernen til at slå autopiloten til. Det kaldes bevægelsesautomatik. Rytmen får kroppen til at “huske”, bevægelsesmønstre, så man ikke stivner i bevægelserne,” forklarer hun.
Der er plads til fire par på danseholdet, og ægtefællerne er velkomne til at danse med. Danseinstruktionen tager Verner Hansen sig af, mens Anne Marie Mortensen står for opvarmningen og hjælp undervejs, hvis der er behov for det.