Oprydning efter kommmunalvalget
Selvom kommunalvalget forlængst er slut, så er oprydningsarbejdet endnu ikke overstået
På træer og lygtepæle kan man flere steder i kommunen fortsat se enlige valgplakater, der endnu ikke er taget ned. Reglerne er ellers, at plakaterne skal være taget ned igen “ved døgnets afslutning senest 8 dage efter valgkampen”. Bestemmelsen omfatter i øvrigt også de snore og strips, som har været brugt til at sætte plakaterne op med. Alligevel hænger der rundt omkring i kommunen stadig rester fra den kommunale valgkamp. Kommunen har skrevet til repræsentanterne for de enkelte lister, der havde opstillet kandidater til kommunal- og regionalvalget 2013, og bedt om at de resterende plakater og ophængningsmaterialet bliver fjernet. Hvis det ikke sker er det i sidste ende kommunen, der sørger for at rydde op. Når det så vidt, så har Lyngby-Taarbæk Kommune mulighed for at opkræve betaling for oprydningsarbejdet. Det oplyser Vicekommunaldirektør Birger Kjer Hansen.