Længe ventet gave til streetracere
I tre og et halvt år år har udviklingen stået stille i planlægningen om den meget omtalte bane til streetracerne i Esbjerg. Forleden kunne streetracerne så endelige ånde lettede op, da Henrik Vallø meddelte, at afgørelsen fra Miljøklagenævnet var kommet.
"Det var som om, der faldt en stor byrde fra mine skuldre, da jeg modtog opkaldet fra Henrik Vallø, med beskeden om, at der var kommet en positiv afgørelse i sagen," siger Morten Henriksen, der er formand for Striben-Esbjerg og forsætter:
"Det er af stor betydning for alt motorsport på Korskroen, at vi nu endelig kan komme videre."
I flere år har streetracerne i Esbjerg kæmpet for at få lovliggjort gaderæs og dermed også få en bane, hvor de i fred kan udøve deres hobby. Men de fartglade mennesker skal måske slå koldt vand i blodet lidt endnu, for der er endnu lang vej til banen står klar. Nu kan Esbjerg Kommune nemlig gå i gang med udarbejde en ny ansøgning om miljøgodkendelse til streetrace - og den kan berørte borgere så også klage over, hvis de er utilfredse. Så streetracerne er kommet et skridt nærmere deres drøm, men den er ikke opfyldt endnu.