11 år, 14 guldmedaljer og på landsholdet

“Drengene i klassen vil tit gerne lægge arm. Men jeg slår dem som regel”, siger 11-årige Maya Kron og smiler lidt genert.
Hun tager en pose frem og hiver to store bundter af guldmedaljer op fra tasken. Det ene bundt er fra 2012, det andet fra 2013. Flere af medaljerne er guldmedaljer fra danmarksmesterskaber.

Siden Maya Kron startede til taekwondo for to år siden, er det gået slag i slag for 5. klasses eleven fra Kolding.
I slutningen af november fik hun så et af sine store mål opfyldt:
Hun blev udtaget til landsholdet i taekwondo. Det betyder en fremtid med ture til udlandet, masser af stævner og ikke mindst hårdt arbejde. Men det er overskueligt for den 11-årige pige.

“Jeg synes jo det er sjovt. Jeg kan godt lide, at jeg står alene til stævnerne. Jeg skal ikke holde styr på andre, men jeg skal bare gøre det så godt som jeg kan”, siger Maya Kron.

Intensiv træning

Taekwondo-mesteren siger selv, at det er træningen, der gør hende god og hun er bevidst om, at det kræver lidt ekstra at høste medaljer i stor stil.
“Jeg træner fast mandag til torsdag og så er der også nogle dage, hvor vi træner lørdag og søndag”, siger Maya Kron, som træner sammen med sin far.
Faderen Kristian er nemlig også ivrig taekwondo entausiast. Men det er i følge Maya ikke grunden til, at hun fik interesse for sporten.

“En af mine veninder fra skolen gik til det og så prøvede jeg at tage med hende. Jeg syntes det var rigtig sjovt og så blev jeg bare ved. Men jeg har først fået rigtig meget selvtillid, efter jeg er startet på landsholdet og begyndt at tage med til stævner”, forklarer Maya Kron.

Koldingpigen føler ikke, at hun går glip af noget fordi hun bruger så mange timer på sin sport.

Maya Kron er kun til teknikstævner lige nu, men hun er ikke bange for at prøve lræfter med rigtige kampe inden for den voldsomme kampsport.
“Jeg vil gerne se hvad det går ud på. Også selvom det er mere voldsomt og der er flere skrig”, siger Maya Kron inden hun pakker sine medaljer sammen og gør klar til endnu en træning med sin far.
Hun smiler lidt og siger:
“Der er aldrig dage, hvor jeg ikke har lyst til at træne. Så det er jo dejligt”.