Fortsæt til indhold

Nye livreddere i Grenaa

Elever fra htx bestod livredderprøven som led i idrætsundervisningen i svømmehallen i Grenaa

Samfund
Anette Bonde

Studerende fra VID gymnasiers idrætshold fik for nylig tilbud om at prøve kræfter med Dansk Svømmeunions livredderprøve. Den er en kombination af dykke- og svømmefærdigheder, førstehjælp, og hvordan man skal agere under en ulykke.
Så kan eleverne roligt søge job som livredder til sommer, eller de kan bare have den personlige sikkerhed, at de har styr på badesikkerhed og førstehjælp til havs, lyder det fra Bo Winther, der forestår idrætsundervisningen på VID gymnasier.

Mødet med mange idrætter

Ved prøven skal eleverne vise færdigheder i både teori og praksis.
”I idrætsundervisningen på htx har vi så godt som elimineret de klassiske boldspil. De er i vores øjne lidt som at lave lektier, det vil sige træning men ikke ret meget læring. Vi besøger i stedet foreningerne, hvor de er, og møder de medlemmer, der kan fortælle, hvorfor netop deres idræt er en del af deres liv.”
Han tilføjer, at livredderprøven ud over at være endnu en idræt at prøve af, giver den gevinst, at den er brugbar og kan blive afgørende for andre menneskers liv.