Fortsæt til indhold

Tak for hjælpen til skolebørn i Congo

Samfund
Af Hans Højgaard og Bania Mirereko

Det er nu fire måneder siden I deltog i indsamlingen til hospitaler og en skole i CongoDR. Alle skoler i Skanderborg blev opfordret til at deltage, og ca 25% af skolerne deltog i indsamlingen. Målet for indsamlingen var at indsamle 250 skoletasker samt skriveredskaber og tavler til en meget fattig skole for forældreløse børn i byen Uvira, som ligger i det østlige Congo tæt på grænsen til Burundi. Indsamlingen blev en stor succes, idet vi fik 320 fine brugte skoletasker og en mængde skriveredskaber, desuden fik vi 30 sække med sko og 40 sække med fint brugt børnetøj. Desuden fik vi ca. 80 skoleborde og over 120 skolestole, samt 10 gode tavler. Derudover blev der indsamlet en del computere og mobiltelefoner. 4 cykler, 2 fryse-køleskabe, og 1 ultralydscanner, som er kommet til en klinik i Burundi. Det var en stopfyldt container, der den 26. sept blev lukket og sendt af sted til CongoDR. Containeren ankom til Uvira i begyndelsen af december, hvorefter de forskellige ting blev fordelt til sygehuse og skoler. Lokalforeninger for Fred og Udvikling i Africa sørger for. at tingene bliver opbevaret forsvarligt (på en anden skole). Lærerne på skolen har uddelt skoletasker og blyanter etc, og der var stor glæde blandt eleverne. Siden vores første besøg i Uvira i april måned, er der kommet mange flere børn til skolen, så der nu undervises i to hold. Vi håber igen i 2013 at få bevilling til udsendelse af en container. Ved indsamlingen i september fik vi mere ind, end der kunne være i Containeren. Det er opmagasineret på en gård, sponseret af ejeren. TAK til alle , som var med i indsamlingen, det var en fornøjelse at møde stor offervilje og hjælpsomhed skal det her lyde fra Forening for Fred og Udvikling i Afrika. (Forkortet af redaktionen).