Kongen er død...

Mennesker med magt inklusiv politikere har travlt med at sige, at de ikke er i det for magtens skyld, men for indflydelsen. Hvad er forskellen på indflydelse og magt? Ingen! Det er den samme salami bare i en anden sproglig indpakning.
Mænd er traditionelt blevet beskyldt for at misbruge deres magt til egen fordel, men noget siger mig at kvinderne også godt kan være med, når de får chancen. Spørgsmålet er ikke, om der findes magt, spørgsmålet er måden, hvorpå folk udøver den magt, de har fået eller tiltaget sig.
Derfor kan det vække til modsigelse at høre om en mand, der afviser magten, som vi normalt kender den. Jesus havde magt til at give en folkeskare mad ud af to fisk og fem små brød. En magtdemonstration til gavn for mange mennesker, der fik noget i deres tomme maver. De vil så - i lyset af den begivenhed - gøre ham til konge. En konge, der både kan give dem brød og "skuespil". Skuespil i form af helbredelser og taler imod de vedtagne magtbalancer i samfundet socialt, familiemæssigt og religiøst. Men han afviser at blive kåret til konge, han flygter fra folkeskaren. Han ønsker åbenbart en anden karrierevej – den hvor man krones med torne. Den hvor man dør, for at andre skal leve.
Om vi er koner eller konger, så udøver vi magt over hinanden, og det foregår i høj grad også i de helt nære og hjemlige relationer; i parforholdet, børneopdragelsen og på arbejdspladsen. Den alternative indgang til magt, som Jesus viser os, kan være en inspirationskilde for hver en kvinde og mand, men det er nok de færreste af os, der bliver som Jesus. Men vi kan da i det mindste indrømme det. I stedet for at finde det sproglige julepapir frem og pynte på verdens ældste faktum, så kunne vi jo indrømme: At magt er fedt.