Den frelsende fjerbold

Simon Christoffersen havde efterhånden spillet badmintonkampe mod sin nabo igennem lang tid. Tabt de fleste. Til ærgrelse selvfølgelig, men ligeså meget til undren.
"Man skal jo bare spille dig i din højre side. Der rammer du aldrig noget", afslørede naboen efter Simon Christoffersen havde lidt endnu et nederlag.
Direktøren for Skanderborg-virksomheden Systemtech fik i 2008 konstateret kræft i det højre øje. Derfor kunne han slet ikke se fjerbolden, når den gang på gang strøg forbi ham på højre side, men inden naboen gjorde opmærksom på netop denne svaghed i badmintonspillet, havde Simon Christoffersen ikke skænket det en tanke, at der kunne være noget helt galt.
"Mit højre øje har altid været dovent, og derfor har jeg ikke set så godt på det, men da min nabo sagde det til mig, kunne jeg egentlig godt mærke, at noget var anderledes", fortæller Simon Christoffersen.

Fart på livet

I 2004 var den dengang 33-årige Simon Christoffersen fra Galten med til at starte softwarevirksomheden Systemtech. En ny forretning med alt hvad det indebærer af travlhed og lange arbejdsdage for at følge med og skabe succes. Systemtech fik ret hurtigt fremgang, og det samme gjorde Simon Christoffersen, der vænnede sig til at være i stand til at købe dyre goder. Samtidig med den travle hverdag i direktørstolen skulle han ligeledes fungere som familiefar for tre børn. En tilværelse med fart på og sjældent tid til at se sig tilbage.
"En af grundene til, at jeg gerne ville være selvstændig var da, at det kunne være fedt at tjene den der million og også gerne tre millioner," fortæller Simon Christoffersen.
Men fire år senere, i 2008 blev direktøren dog tvunget til at sætte det hele i bero. Øjet skulle undersøges nærmere, og han forsøgte derfor at få en tid hos øjenlægen. 16 forskellige øjenlæger ringede han til. Kun ét sted blev opkaldet besvaret af en sekretær.
"Gør det ondt", spurgte hun
Det gjorde det såmænd ikke.
"Så er det ikke akut", lød den kontante melding.

Har ikke tid til at dø

Gennem sit forsikringsselskab forsøgte han derfor at få presset en tid ind på en af øjenlægernes alenlange ventelister. Også her blev han afvist. To gange. Begrundelsen var, at det formentlig var det dovne øje, der var blevet værre.
"Jeg var bare klar over, at det her ikke kun var det dovne øje, for det havde jeg jo haft i 30 år. Det her var anderledes, og det var bare blevet værre og værre med synet", fortæller Simon Christoffersen.
Simon Christoffersen besluttede sig at opsøge en optiker hos kontaktlinseinstituttet i Aarhus. Meddelelsen her var anderledes. Optikeren havde ikke set et lignende tilfælde. Han fik hurtigt igangsat en mere tilbundsgående undersøgelse af øjet fra en ny øjenlæge på instituttet, og kort tid efter stod Simon Christoffersen på kommunehospitalet i Aarhus, hvor tre læger var klar til at modtage ham, og her fik han den 12. august 2008 den chokerende melding: "Du har kræft i dit højre øje."
"Jeg troede simpelthen ikke på det. Jeg havde jo fået at vide, at der ikke var noget, og jeg havde forsøgt at opføre mig ordentligt og blive undersøgt ved de rette kanaler, men jeg var alligevel blevet afvist. Da jeg fik beskeden på kommunehospitalet gav jeg lige op i fem minutter. Faldt ned på gulvet som et stykke smeltet chokolade. Jeg var simpelthen mentalt død i fem minutter, for pludselig lå jeg på en båre, og jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom derop. Så rejste jeg mig og spurgte - hvad gør vi nu? Jeg har tre børn derhjemme. Jeg har sgu ikke tid til at dø. Det øje skal bare ud. Smid det på møddingen", beretter Simon Christoffersen.
På netop dette tidspunkt ændrede han også en stor del af sin livsindstilling. Indtil da havde han som så mange andre stolet blindt på autoriteterne, og når en sekretær hos øjenlægen og forsikringsselskabet sagde, at der ikke var noget galt, så var der selvfølgelig ikke noget galt.
Nu var virkeligheden lige pludselig en anden. Han var alvorligt syg.
"Jeg forberedte selvfølgelig familien på det værste, men jeg besluttede mig simpelthen for, at jeg ikke skulle dø nu. Det handlede faktisk en del om hævngerrighed, for jeg følte, at systemet havde svigtet mig, men svigtet endte også med at forstærke min kampvilje," siger Simon Christoffersen med skarphed i stemmen.

Den symbolske whisky

Indeni nagede sygdommens ukendte karakter dog stadig. Kræft i øjet er særdeles alvorligt, da det let kan brede sig via blodbanerne til leveren, og bitterheden over, at sygdommen ikke var opdaget på trods af den vedholdenhed, han havde udvist, påvirkede Simon Christoffersen. Til sidst var han nødt til at forlade den direktørstol, som han selv havde været med til sætte op i Systemtech.
"Jeg gik lidt i en osteklokke, for jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt. Det var især hårdt at tænke på, at jeg måske ikke skulle være en del af mine børns opvækst. Det har givet megen søvnløshed, og psykisk var det til sidst ikke muligt at fortsætte som direktør. Jeg var jo i en zombietilstand, og sådan en direktør kan man ikke have i en virksomhed", fastslår Simon Christoffersen.
Han blev opereret en uge efter, hvor han fik det højre øje fjernet. Kræften havde heldigvis ikke bredt sig. Prognoserne fra lægerne lød, at hvis det efter to år stadig forholdt sig sådan, var der meget store chancer for at blive fuldstændig helbredt. På det tidspunkt er to år umådeligt lang tid, og Simon Christoffersens livssyn begyndte at ændre fokus på at få så meget ud af tilværelsen som muligt. Det var også rådet fra lægerne, da ingen reelt vidste, om han ville overleve.
"Jeg har egentlig altid gerne ville være med til at lave whisky. Mit problem var bare, at jeg ikke vidste, om jeg havde 12 år til at vente på, at det bliver færdigt", fortæller Simon Christoffersen ironisk.
I stedet begyndte han at købe andele i whiskyfade i Skotland, men selve symbolikken i whisky'en var den samme. Simon Christoffersen begyndte at anskue livet fra en anden vinkel. Selv om det kan virke klichéfyldt var det ganske enkelt ud fra devisen, at livet skal nydes, mens man har det.

Frikendt efter to kritiske år

To år var gået siden Simon Christoffersen blev diagnosticeret med kræft i det højre øje. Lægerne kunne nu fortælle ham, at de første to kritiske år var ovre, og at det så rigtig godt ud.
"Du må hellere se dig om efter noget andet at dø af, lidt mere traditionelt, som os andre," var beskeden fra dem.
"Det føltes som at have været spærret inde i to år, så jeg skulle lige vænne mig til at kunne få luft igen, men det var helt ubeskriveligt at komme ud på den anden side. Det var en helt utrolig følelse at kunne se langsigtet på noget igen, og livet havde fået en anden betydning. Jeg har fået helt andre værdier. Er ikke så materialistisk, som jeg var før", konstaterer Simon Christoffersen.

Nabohjælp

I sommeren 2012 satte han sig igen i Systemtechs direktørstol. Rent faktisk per krav fra en ny investor for at gå ind i virksomheden. Han satser stadig på at drive en succesfuld virksomhed, men udgangspunktet er et helt andet.
"Jeg hviler helt klart mere i mig selv. Imens jeg har været væk, har der jo været finanskrise, og det er blevet meget sværere at tjene penge, men jeg har det faktisk bedre nu, fordi jeg har indset, at der ikke rigtig er noget ved at være stjernerig og ensom," funderer han.
Det skal han formentlig heller ikke frygte. Kontorassistent i Systemtech Pia Hansen har været i virksomheden siden begyndelsen, og hun kan sagtens genkende billedet af en mand, der har fået øjnene op for nogle andre værdier end før sygdommen brød ud.
"Jeg tror, at han er blevet bedre til at sætte tingene i perspektiv. Der er helt klart kommet nogle andre værdier til. Både personligt for ham selv, men også i forhold til medarbejderne. Hvis en medarbejder har en personlig krise, er han meget opmærksom på, at der bliver lyttet og taget hånd om det. Jeg tror, at han relaterer meget til det forløb, han selv har været igennem og ved, at livet pludselig kan ændre sig", siger Pia Hansen.
Det var en fjerbold, der ændrede alt for Simon Christoffersen. Naboen er blevet takket for sin indsats, selv om han dog hævder, at han ikke gjorde andet end at påpege sin modstanders svagheder. Sådan ser Systemtechs direktør ikke på det. Han er taknemmelig, og helt i tråd med den nyfundne fokus på de små ting i livet, siger han gerne tak flere gange.
"Lad os bare sige, at det nu altid er mig, der giver en øl over hækken", griner Simon Christoffersen.