Skoler og mentorer skal forbedre uligheden i sundheden
De rige og veluddannede er sundest, og de fattige og ufaglærte har det dårligste helbred. Det skel der laves om på, og folkeskolerne og mentorer skal hjælpe med til det
"Folkeskolerne i de udsatte boligområder skal åbnes mere op, så der for eksempel kan undervises i sund mad, eller der kan dyrkes motion på stedet. Desuden skal mentorer hjælpe de unge med at gennemføre uddannelse - det er et tiltag, som konkrete erfaringer viser, virker," siger Thomas Medom (SF), der er rådmand for Sundhed og Omsorg.
De to tiltag, som rådmanden nævner, bliver en del af et idé-katalog med anbefalinger til, hvordan Aarhus kan forbedre uligheden i byens sundhed. Lige som i resten af landet er Aarhus? fattigste og ufaglærte nemlig også dem med den dårligste sundhed, mens de rige og veluddannede har det bedste helbred. Idé-kataloget er netop nu under udarbejdelse, og det ligger formentlig klar inden for en måneds tid.
Kataloget laves på baggrund af en konference, som i slutningen af februar blev holdt i Gellerup med deltagelse af politikere, medarbejde og ledere i alle magistratafdelinger samt eksterne samarbejdspartnere.