Skanderborg Ungdomsskole præsenterer Thors brudefærd
Årets ungdomsmusical er en humoristisk rockrejse gennem nordisk mytologi
Kultur I en moderne version, følger vi Thors forsøg på at få sin hammer tilbage. Det bliver en udfordrende rejse for Thor, der må sande, at det ikke er let at få vristet hammeren ud af hænderne på Rasmus, der med kræften fra hammeren endelig har fundet styrken til at spørge klassens pæne pige ud på date. Tilbuddet om at deltage i Skanderborg Ungdomsskoles musical, er for alle kommunens unge i alderen 14 til18 år med opførelser i Skanderborg Kulturhus. Omkring 40 unge tilmeldte sig audition, og de glæder sig meget til at stå på scenen i Kulturhuset. Mandag den 18. marts kl. 10.00 har vi salen fyldt med skoleelever fra hele kommunen til vores premiere. Forestillingen er allerede udsolgt. For alle andre der har lyst til at opleve musicalen har vi aftenforestillinger: Mandag 18. marts kl. 19.00 og tirsdag 19. marts kl. 19.00 i Kulturhusets store sal. Der er gratis adgang - så først til mølle