Fortsæt til indhold

Hundeskov på vej i Hammel

Venstre tog initiativ til, at der kommer gang i en sag, der har rumsteret i nogen tid.

Samfund
Erling Baastrup

Fra administrationen i Favrskov Kommune har der været undersøgt mulighederne for at lave en hundeskov i Hammel-området.

Nu kommer der gang i den politiske behandling, fordi Venstre til februars byrådsmøde havde stillet forslag om at lave en hundeskov i Anbæk i området afgrænset af Englandsvej, Italiensvej og Skanderborgvej.

"Det behøver ikke være en skov. Et budskads, der er hegnet ind, er fint," sagde Anders G. Christensen (V), der dog undrede sig over, at man forstillede sig et hegn til 100 kr. pr. meter. Han mente, det kunne gøres for omkring 40.000 kr.

Fra Socialdemokraterne, SF og Konservative kom et forslag til en proces, hvor hundeskoven bliver politisk behandlet, og det blev vedtaget.

Samtidig var et tilsvarende ønske om en hundeskov i Hadbjerg på bordet.
Også det var der positiv stemning for, og et projekt undersøges nu. Men på byrådsmødet var de økonomiske horisonter lidt uklare, fordi det drejer sig om et område med forpagtning.