Fortsæt til indhold

Her er Danmarks mest populære postmedarbejdere

Det er især personalet, der gør postbutikken på Skolegade i Vejle til landets mest populære

Samfund
Arkiv

Postbutikken på Skolegade i Vejle er Danmarks mest populære. Det viser Post Danmarks nye kundetilfredshedsanalyse. Ud af landets mere end 700 postbutikker er kunderne i den lokale postbutik, der huses af Boulevardparkens Kiosk, de mest tilfredse.
"Det er dejligt, at vores postbutik er så vellidt og kunderne så glade. Det skyldes ikke mindst et utroligt godt samarbejde med vores samarbejdspartner Boulevardparkens Kiosk," siger Anette Hansen, kundechef, Post Danmark.
Det er især personalet, der får roser fra kunderne i Post Danmarks kundetilfredshedsanalyse.
"Kunderne synes, at personalet i postbutikken er imødekommende, venlige og kompetente. Postbutikken får også fine point for åbningstiden. Men det er naturligvis også dejligt, at man kan hente anmeldte pakker i hele butikkens åbningstid og klare indkøb og postforretninger på samme tid," siger Anette Hansen, kundechef, Post Danmark.
Boulevardparkens Kiosk har siden 1964 fungeret som først postekspeditionssted og senere postbutik.