Fortsæt til indhold

To FCN-spillere udtaget til U/21-landsholdet

Uffe Bech og Mark Gundelach skal med, når U/21-landsholdet skal spille mod Norge og Frankrig

Samfund
Martin Warming

De to unge FCN-spillere Uffe Bech og Mark Gundelach skal med ungdomslandsholdet, når der spilles mod Norge og Frankrig.
Uffe Bech og Mark Gundelach bliver altså en del af det nye kuld, som kommer til at skulle danne stammen for U/21-landsholdet den næste periode.
"Det er altid sjovt og spændende at være med U/21-landsholdet, og det giver gode udfordringer at være med. Jeg håber på at kunne bide mig fast på holdet, så jeg kan få fast spilletid på landsholdet. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme afsted igen", fortæller Mark Gundelach til fcn.dk.
Gundelach har allerede fem U/21-kampe på CV'et og 40 ungdomslandskampe ialt. Nytilkomne Uffe Bech, der kommer fra Lyngby, har en gang tidligere spillet for U/21-landsholdet, men har i alt spillet 37 ungdomslandskampe.