Fortsæt til indhold

Kasper er klar til Fight Night

Arrangørerne venter mere end 3000 mennesker til Fight Night fredag aften i Trefor Arena

Samfund
Arkiv

Den ubesejrede professionelle let weltervægter Kasper Bruun (16-0-1, 3 KOs) bokser sin attende kamp med bar overkrop når han fredag d. 15. marts går i ringen mod en endnu ikke udpeget modstander ved KIF Boksnings årlige Fight Night Kolding i Trefor Arena.
25-årige Bruun, der repræsenterer den danske boksestald Euro Event, bokser den eneste professionelle kamp ved stævnet, der har amatørkampe med Koldings bedste boksere på programmet. 2012 udgaven af Fight Night Kolding var udsolgt med over 3000 tilskuere, og man forventer endnu flere i år.
?Jeg er utrolig glad for at arrangørerne har valgt mig til at bokse ved deres stævne, og jeg glæder mig til at bokse for så stort et publikum?, udtaler Bruun.
?Jeg har tidligere prøvet at bokse i Parken som forkamp til Mikkel Kessler, men 3000 er også mange og ikke noget man kommer til at opleve tit.?
Bruun boksede senest d. 15. december ved Euro Events stævne i Gigantium i Aalborg, hvor han efter en flot kamp vandt på point over den tidligere IBC VM udfordrer Tarik Madni fra Marokko. Han håber at 2013 vil være året hvor han får endnu større kampe, og målet er en titelkamp inden nytår.
Fight Night Kolding har efterhånden fået ry for at være et af Danmarks absolut største årlige bokse-events, med gode amatørboksere, show og masser af stemning på lægterne. I år bliver det om muligt endnu større med professionel boksning på programmet.
Euro Event forventer at have en modstander på plads til Kasper Bruun inden længe