Fortsæt til indhold

Stavtrup-borger nomineret til årets førstehjælper

Samfund
Camilla Olesen

Tue Skov fra Stavtrup er med i kampen om at blive årets førstehjælper, der er en pris Røde Kors uddeler hvert år.
Han er nomineret til prisen, fordi han sidste år reddede sin mors mand for at dø af hjertestop.
Den 65-årige Per Larsen faldt pludselig om med hjertestop, og Tue gav førstehjælp i 20-30 minutter. Per overlevede uden mén takket være Tue Skovs indsats.
Tue fik også hjælp af naboen, der hentede en hjertestarter i den lokale Dagli Brugsen.
"Det er udslagsgivende, at Tue var her," siger Per Larsen.
Prisen som årets førstehjælper bliver kåret for 22. gang, og vedkommende bliver i dag belønnet med en check på 10.000 kroner ved kåringen i København.