Krabater på krogen - og seniorer på glatis
Lystfiskere til træf på Djursland
Af Nicole Wolter
Juniorerne bankede i den grad seniorerne på plads, da tre lystfiskerklubber på Djursland - Sportsfiskerforeningen Kaløvig, Rønde og Omegns Sportsfiskerforening og Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn - mødtes fornylig til fælles fisketur hos Moesholm Put & Take.
Selvom en tredjedel af søen var dækket med is, vovede cirka tyve fiskelystne lystfiskere - både juniorer og seniorer - sig i gang med fiskeriet efter søens udsatte regnbueørreder, der ikke helt undgik den ydmygende oplevelse at hoppe på krogen.
Fem af deltagerne var juniorer, og de fiskede efter helt samme regler som seniorerne, men de formåede alligevel at fange otte regnregnbueørreder ud af en total fangst på i alt elleve regnbueørreder.