Fortsæt til indhold

Køretøjsdag med Traktorblues

Wedelslund i skoven ved Skørring er klar på Fars Dag med noget for motorgale “mandfolk”

Samfund
Arkiv

Træf- og køretøjsdag er titlen, når der 5. juni bydes på træf, hvor man kommer med sit gamle køretøj. Sidste års træf blev af garvede veteranbilfolk omtalt som et af de bedste arrangementer, de nogensinde havde deltaget i, ligesom de mange gæster uden eget veterankøretøj fik en oplevelse ved mødet med rigtige entusiaster.

Tøj til lejligheden

Blandt de mange aktiviteter på dagen kan nævnes kåringen af bedste tidstypiske påklædninger i forhold til ens køretøj, udsøgte salgsstande og et samlermarked, hvor man selv er velkommen til at medbringe overflødige ting fra din samling.
Der er igen planlagt opvisning af modelflyvere og måske helikopter i fuld størrelse.

Fra sidste års træf på Wedelslund.

Nu på gasgenerator

Udover at nyde deltagernes egne køretøjer afholdes landets første træf for gasgeneratordrevne køretøjer, af den type, man kendte under krigen.

Fra Ford A til Diesella

Og træffet har egen musiksmag. Der vil være 50-er rock og motor-og traktorblues med præsentation af den nye cd med Motor- og Traktorblues fra HP Lange og hans Friends.
Træffet vil byde på klassikere fra Ford A til Folkevogne og Ferguson og fra Nimbus og Diesella til sjældne Bugatti. Nærmere oplysninger kan man få hos Jørgen Kjær jk@motorploven.dk i Hadsten.