Fortsæt til indhold

The Rumour Said Fire – og salen slog gnister

Samfund
Af Hanne Johnsen, borgerjournalist

En tretrinsraket blev fyret af – og en fantastisk aften tog form.
The Rumour Said Fire fik det allerbedste afsæt, da de gik på scenen forrige onsdag aften i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Linieskolens band indledte med en flot koncert. Så kom australieren Carl Coleman fra bandet Sink Ships - og en times tid senere var salen varmet op og klar til The Rumour Said Fire.

Rygtet talte sandt. Der opstod en intens, glødende og glad stemning i salen, da The Rumour Said Fire tændte op.
"Sentamentally Falling" fra albummet The Arrogant, gik rent ind. Intenst blev numrene leveret, ét efter ét professionelt og pålideligt, og kameraer kappedes om at få fotos af bandet med Jesper Lidang i front. Det var den oplevelse, publikum var kommet for at få.

Det startede med en forfest

Ingrid McAtominey Strømberg, Hinnerup og Joy McPhillips, Trige sad på scenekanten, klar til koncerten med The Rumour Said Fire.
"Vi har glædet os – vi er her sammen med vores store børn. Vi så arrangementet i folderen fra biblioteket, og det måtte vi bare afsted til, så det er længe siden, vi har købt billetterne. Jeg har min datter på 13 med – hun skal snart konfirmeres", forklarer Ingrid og smiler.

"Vi har spist sammen i aften forud for koncerten, og det var rigtig hyggeligt. Jeg er her med min søn Charlie, som er 16 – og min datter Babette, der er 13 år", siger Joy og peger på de fire unge, som sidder i rundkreds på gulvet.
"De har også en veninde med, Laura på 15 – så de hygger sig sammen".
"Babette spillede The Balcony, inden vi tog hjemmefra, så vi er allerede i stemning", siger Ingrid og roser venindens datter, som er dygtig til musik.

Ingrid McAtominey Strømberg, Hinnerup og Joy McPhillips, Trige sad på scenekanten, klar til koncerten med The Rumour Said Fire.

Pin Line gav den gas

Så gik det løs. De stod i spotlightet ved trappen til scenen. Ventede på, der skulle blive budt velkommen, så de kunne gå på scenen.
Linieeskolens orkester Pin Line var klar, og de fik gæsterne på gulvet med.

Med energi, musikalsk glæde og stor indlevelse indtog de scenen, og publikum klappede. Elever, som kendte dem fra Linieskolen, lærere, forældre og byens folk. Sang, musik og stor glæde lyste ud af bandet.
Der blev fyret op under os alle, og da Pin Line sluttede med "The time of my life", var det smil, tramp i gulvet og klappende hænder, de unge musikere kiggede ud mod.
De havde den glød, der kunne varme salen op – forud for aftenens hovedband.
Anne-Christine Fischer var én af sangerinderne fra bandet.
"Jeg er 17 år, og jeg går på Linieskolen – det er jeg rigtig glad for, og jeg elsker at synge. Jeg gik til sang i et halvt år, og så vidste jeg, at jeg rigtig gerne ville fortsætte med at synge", siger Anne-Christine glad.

Trin to var Carl Coleman fra bandet Sink Ships
Så rykkede The Roumor Said Fire ind – og salen slog gnister
Det var en fantastisk kombination – et lokalt band med elever, der brænder for musik – som opvarmning til et højaktuelt populært dansk band. En rigtig god oplevelse og tre rigtig gode koncerter.

Der var kø med kuglepennene – og rift om at få en autograf.