Fortsæt til indhold

Hold øje med intranettet

IHer i weekenden kan der blive erklæret lockout af lærerne på Favrskovs skoler. Den kan også blive udsat i op til fire uger

Samfund
Kian Johansen

I løbet af denne weekend bliver der blevet forhandlet mellem Kommunernes Landsforening og lærerenes Centralorganisation.
Hvis der som ventet ikke er fundet en løsning, så er der to andre muligheder.
Enten en regulær lockout der træder i kraft her 1. april, eller også vil forligskvinden udsætte konflikten med i første omgang to uger. Der er så mulighed for at forlænge fristen indtil 5. maj, hvis der inden da ikke er fundet en løsning mellem parterne.

Hold øje med pressen

"Et godt råd er at holde øje med dagspressen og skolernes intranet, for forligskvinden kan jo aflyse lockouten," fortæller Lars Kjems der er skolechef i Favrskov Kommune.
Det er hans stab der har taget sig af planlægningen og håndteringen af en mulig lockout på skolerne i tæt samarbejde med skolelederne rundt på de kommunale skoler.
"Det er jo en del af en lovlig konflikt hvor den er styret ned til mindste detalje. Det er meningen at en lockout skal ramme hårdt. Vi må så forholde os til hvilke ulemper der opstår i den forbindelse," fortæller skolechefen der ikke har haft sine folk på overarbejde på grund af planlægningen.
"Det er en opgave der kommer som alle andre opgaver. Vi har også haft tid til at lave andre ting, såsom at forberede dagsorden til byrådet og andre administrative opgaver."

558 lærere

I Favrskov Kommune vil 558 offentligt ansatte lærere være berørt af konflikten.
Heraf er de 99 tjenestemænd og de vil skulle arbejde normalt i tilfælde af en konflikt. Det har trods henvendelser til samtlige skoleledere i kommunen ikke været muligt at skaffe et overblik over hvilke skoler der bliver mest ramt af en konflikt og hvilke klassetrin der helt må undvære undervisning og tilsyn med eleverne i tilfælde af en lockout.