Fortsæt til indhold

Otte bilforretninger og heftige traktorer udendørs

Hvis man er til bil og motor, er der masser at kigge på

Samfund
Anette Bonde

Motorer i alle afskygninger og størrelser vil være repræsenteret på Auning Motor- og Handelsmesse i weekenden 6. og 7. april. Der er otte bil-forretninger, der viser flunkende lak og krom udenfor hallerne, og indendøre finder man stande med speedway og mc. Campingfolket vil også kunne finde gode bud på sommerens feriebolig.
Udstillerne er Bilhuset Haldrup, Citroën, Skoda, Houlberg & Wittrup, Auto C, Bilbutikken, Peugeot Fausing og PB Autocamper.

Man kan se biler i forskellige prisklasser og størrelser, blandt andet denne nye Mazda 6, som Houlberg & Wittrup viser på messen.

John Deere Pulling Team

Auto C i Randers har allieret sig med John Deere Pulling Team, der stiller med to kæmpestore traktorer. Michael Galsgaard, der ejer teamet sammen med Rasmus Højen.
Han fortæller, at de to traktorer tilsammen kan mønstre 5000 HK. Det er to 8,3 liter standard specialbyggede prostock John Deere-traktorer. De kører 2.300 omdrejninger i marken, og op til 6000 omdrejninger, når alle heste slippes løs.
John Deere Pulling Team vandt Eurocup'en 2012, hvor det blev nummer 1 og 3 sammenlagt ud af de 25 beste i Europa. Desuden er teamet forsvarende Danmarks-mester for 10. år i træk.
Begge dage opstartes traktorerne klokken 15. Der køres ikke opvisning, idet det skal ske på en godkendt bane.

John Deere Pulling Team i aktion.

Elbil på lodder

Citroën har en fiks elbil med sig. Den udloddes ved gaveshowet, hvor vinderen herefter får lov at bruge den i en uge.
"Vi vil give folk en oplevelse af, hvordan det er at køre rent el-bil", forklarer key account manager Ulrik Hedegaard Jørgensen.
Citroen C-Zero er en 100 procent eldrevet bil, der oplades via et almindligt 220 volt stik. En opladning varer cirka otte timer.
"Perfekt til den lille pendler, der skal kører frem og tilbage på arbejde hver dag."
Bilen har en cirka-distance på 120 kilometer ved fuldt opladt batteri. Men alt efter hvor meget strøm, man bruger til sædevarme, aircondition, ekstra lys med mere, vil distancen være lidt lavere.

Auning MC

Allan Kvist er formand for Auning MC, der har en stand i hal B.
"I Auning MC er nøgleordet hygge, selvfølgelig med motorcyklerne som omdrejningspunktet i sommerhalvåret," forklarer han.
Når asfalten er skyllet fri for salt, er der klubture hver onsdag aften, og via sms er der også nogle som finder sammen om en tur i weekenden. En tur som er blevet tradition er til bed and breakfast "Dannevirke", som regel en weekend i juni. Onsdag aftner i vinterperioden mødes man og hygger med snak om de gode ture og planlægning af nye ture til den kommende sommer.
Der er for tiden 55 medlemmer i Auning MC. Den yngste er 30 år og den ældste 82. Klubben kunne i 2012 fejre 10 års jubilæum.

Auning MC har hygge og motorcykler som omdrejningspunkt.