Fortsæt til indhold

Skolereformen vil begrave vores klubber i Skanderborg

Er socialdemokraterne i Skanderborg også ude på at begrave kommunens alsidige klubstruktur, spørger Liberal Allliance

Samfund
Af Carsten Bach, Edelsmindevej 7, Høver, 8464 Galten. Spidskadidat for Liberal Alliance i Skanderborg Kommune, Næstformand i skolebestyrelsen på Gyvel

Liberal Alliance ønsker at bevare klubstrukturen, hvad ønsker socialdemokraterne? Skal vi nu til det igen? De seneste år har lokale socialdemokrater flere gange forsøgt at tage livet af klubstrukturen i Skanderborg Kommune. Der er blevet fremlagt forslag til besparelser, der ville lukke selvejende klubber og tvinge aktiviteterne ind under folkeskolerne. Forslagene er heldigvis altid blevet fejet af bordet af massive borger protester.
Nu er det så den socialdemokratiske undervisningsminister, der har fremlagt et udspil til en reform af folkeskolen, som blandt andet indebærer, at samtlige folkeskoler skal omdannes til heldagsskoler. Det betyder, at eleverne skal opholde sig mange timer i skolen – ikke for at lære mere, men for at deltage i såkaldte aktivitetstimer, fordi socialdemokraterne ønsker, at folkeskolen også skal rumme lektiehjælp og fritidsaktiviteter. Det vil, hvis det gennemføres, reelt begrave Skanderborg Kommunes alsidige klubstruktur.
Liberal Alliance vil kæmpe for bevarelse af kommunens klubstruktur og de frie junior- og ungdomsklubber og vi er imod centralistisk detailstyring af undervisnings- og børneområdet.
Jeg er heldigvis ikke i tvivl om, hvad Kommunens viceborgmester mener om heldagskole. Men hvad mener Skanderborgs ledende socialdemokrater? Jeg vil gerne vide om Skanderborg Kommunes borgmester arbejder for eller imod heldagsskole og centralistisk offentlig styring af vores børns fritid!