Fortsæt til indhold

Sociale tillidsmænd får sygefraværet til at falde

Favrskov Kommune har nu gjort forsøget med sociale mentorer permanent

Samfund
Erling Baastrup

Minister for beskæftigelse, Mette Frederiksen, besøgte Hammel Furniture torsdag for at høre om resultaterne af den ordning, som Jobcentret har laver med at uddanne en eller to sociale tillidsmænd på mange af kommunens private og offentlige virksomheder.
55 er uddannet og i sving. 20 er på vej.

Jobcenterchef Lone Lollesgaard forklarede, at ønsket har været at sætte fokus på det rummelige arbejdsmarked. Det handler om at få også svagere personer ud i arbejde med støtte fra de såkaldte sociale tillidsmænd.

Mere dynamik

Deres arbejde består i at tage imod og støtte. At få de nye til at falde til, og dermed også sænke sygefraværet.

"Og vi kan se, at på de virksomheder, hvor der er sociale tilidsmænd, kommer der også flere ind med særlige behov og sygefraværet er blevet mindre," fortalte Lone Lollesgaard.
"Kan I se, om der sker nogtet med dynamikken hos de "almindelige" arbejdere," ville Mette Frederiksen vide.

"De opdager, at de har det godt, når de ser, hvor meget andre må slås med," lød svaret.
Beskæftigelsesministeren mente også, at en produktionsvirksomhed er et godt sted for personer med særlige behov i forbindelse med deres arbejde:

"Mange vil gerne have en ramme at arbejde i. Ikke for meget snak. De bliver stolte over, at der kommer noget håndgribeligt ud af arbejdet," sagde Mette Frederiksen.

Fra venstre social tillidsmand Ulla Kvist, beskæftigelsesministeren, driftsleder Jacob Hellweg og borgmester Nils Borring.