Fleksibelt, billigt og tæt på Aarhus
Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
Jeg er uddannet IPMA projektleder og Leanmanager
Hvorfor har du valgt at bosætte dig i Skanderborg Kommune?
Under uddannelsen boede jeg i Århus, men efter endt udddannelse arbejdede min mand i Århus og jeg i Herning. Vi ville gerne bo i nærheden af Aarhus, hvor vi havde vores venner i Århus, og da huspriserne i Galten var billigere, blev valget om placering taget.
Hvad betyder det for dig, at du kan bo og arbejde i samme kommune?
I dag gør det hverdagen mere flexibel og jeg har sparet meget transporttid.
Hvordan synes du, at de jobmæssige muligheder er for en med din uddannelsesmæssige baggrund i kommunen?
Ganske fin, og hvis jeg skulle køre uden for kommunegrænsen ville det også være ok. Galten ligger centralt og afstanden er kort til mulige arbejdspladser i flere retninger.