Fortsæt til indhold

Elektroniske impulser holder huset tørt

Det nordsjællandske firma Drytech har succes med det tyske Drymat-system, der med elektroder fjerner fugt fra murværket let og billigt

Samfund
Steen Tue Bjerborg

Mange husejere, boligforeninger og virksomheder kæmper med dyre og omfangsrige foranstaltninger mod fugt i kældre og murværk. Men faktisk er det muligt at komme problemet til livs med et ret simpelt og billigt elektronisk system.
Løsningen er elektroder, der sættes på muren og sender elektroniske impulser ind i det fugtige murværk, så vandet bliver positivt ladet og via et negativt ladet spyd bliver ledt ud i jorden omkring ejendommen.
"Allerede efter tre-fire uger med systemet er 30 procent af fugten væk. Og den kommer ikke igen," lyder det Niels Olsen fra Virum-firmaet Drytech, der som det eneste i Danmark sælger det tyske Drymat-system, der er førende i verden inden for produktion af det såkaldte elektro-osmose-system, som det egentlig hedder.

Garanterer virkning

Danmarks Tekniske Institut har inden for de seneste år forsket en del i elektro-osmose som løsning på fugtproblemer. Og de kan bekræfte, at det virker efter hensigten.
"Hvis vores anlæg ikke virker, kommer vi og piller det ned igen, men det sker sjældent, for det virker," forklarer Niels Olsen, der peger på, at firmaet af samme grund altid først laver en grundig fugtmåling hos kunden for at sikre sig, hvor henne og hvor stort fugt-problemet er, før man laver en aftale.

Bevarer kunsskatte

Elektro-osmose-systemet er i rivende udvikling. Over alt i verden er det nu installeret i en lang række hospitaler og andre steder, hvor der er stor fokus på sundhed og indeklima.
Det gælder f.eks. et af verdens største museer, The Hermitage i St. Petersburg i Rusland, hvor der er 192 Drymat-enheder, der skal sikre de cirka tre millioner kunstskatte for eftertiden.
"Men over halvdelen af vores kunder i Danmark er nu Hr. og Fru Danmark og helt almindelige beboere, der ønsker at spare en masse besvær og penge med systemet," fastslår Niels Olsen.

Billig i drift

Drymat-systemet består af en strømførende ledning, nogle elektroder og en styringsboks, der er det eneste, der er synligt, når systemet først er installeret.
Drytech sørger altid for installeringen, der ikke kræver de store bygningsmæssige ændringer og omkostninger. Og bagefter er systemets månedlige strømforbrug på under 10 kroner. Man kan læse mere om Drymat-systemet på www.drytech.dk