Fratrådt direktør får to års løn
Hospitalsdirektør Suzanne Aaholm er sikret løn
To års løn og pension.
Sådan lyder den fratrædelsesaftale Region Hovestaden har indgået med forhenværende hospitalsdirektør Suzanne Aaholm fra Nordsjællands Hospital.
Betegnelsen dækker i praksis over Hillerød og Frederikssund Hospital
Suzanne Aaholm fratrådte i sidste uge sin stilling i kølvandet på en rapport, der konkluderede, at hun var inhabil og burde have underrettet Region Hovedstaden om, at hun havde ansat en tidligere kollega til at lede byggeriet af det nye supersygehus i Hillerød til 3,8 milliarder kroner, og at hun ville føre ham som vidne i en voldgiftssag.
Efter ansættelsen ændrede han forklaring i retten til fordel for Suzanne Aaholm, der krævede 10 millioner kroner i erstatning for at være blevet uberettiget fyret som kommunaldirektør på Frederiksberg.
Lokalavisen har fået aktindsigt i dén fratrædelsesaftale, der er indgået mellem regionen og DJØF, og ifølge den skal hun modtage løn og pension frem til udgangen af oktober 2014 - hvorpå en hun skal modtage en fratrædelsesgodtgørelse svarende til fem måneders løn og pension.
Dertil skal dén ferie, der bliver optjent i 2013 udbetales.