“Vi er jo slet ikke så forskellige”
Unge tosprogede elever fra Læssøesgades Skole besøgte i sidste uge de ældre i Brabrand
“Hvordan festede man egentlig i gamle dage? Dansede man tango eller hvordan?” Spørger Gabriel Varjao, der har brasilianske rødder.
“Årh, det kom meget an på, hvor man kom fra. Men det var jo noget med bal og harmonikamusik. Men det var jo en anden tid dengang. Husk på, jeg blev konfirmeret en søndag, og mandag var jeg ude at tjene. Det var ikke det samme som i dag,” siger Bent Pedersen, der er født i 1934.
Snakken går lystigt mellem de tosprogede elever fra Læssøesgades Skole og de ældre på Lokalcenter Brabrand, hvor Bent er på besøg.
Eleverne gæster lokalcentret for at bygge bro mellem unge tosprogede og danske ældre. Det er en del af en emneuge, som handler om fordomme og respekt unge og ældre imellem.
“Vi har lavet den her uge, fordi de tosprogede ikke ved ret meget om danske ældre, og de ældre ved kun meget lidt om de tosprogede unge - kun det de ser i medierne,” fortæller Lone Dam Pedersen, der er lærer på Læssøesgades Skole.
Et åbent sind
Eleverne har selv valgt sig ind på netop det her hold, og med sig har de bragt et åbent sind, spørgsmål, store ører, kage og en dans som underholdning.
Det samme har de ældre taget med sig - foruden lige kagen og dansen.
“Hvad vil i så gerne lave efter skolen?” Spørger Bent Pedersen.
“Jeg skal i hvert fald på gymnasiet, og så kunne jeg godt tænke mig at blive en del af Læger Uden Grænser,” fortæller Arwa Youssef Mahi fra 8. klasse.
“I stiler højt. Det er en god ting,” fortsætter Bent Pedersen, som selv får fortalt masser af historier fra soldatertiden til tiden som sømand og om forholdet til konen, som han, to dage efter Lokalavisens besøg, kunne fejre bryllupsdag nummer 54 med.
“Vi skal snakke sammen”
Arwa og Gabriel har valgt sig ind på holdet for at ændre de ældres syn på dem og for at høre nogle spændende historier fra en tid, som ligger dem meget fjernt.
“Mange ældre tror, at vi bare alle sammen er ballademagere, for de ved ikke noget om os, men når vi snakker sammen, lærer vi hinanden at kende, og så forstår vi hinanden bedre,” smiler Arwa.
“Ja, vi skal respektere hinanden,” fortsætter Gabriel, som særligt har nydt de mange historier fra gamle dage.
Også Bent har nydt at møde de unge tosprogede:
“Det er så godt at møde dem. Ofte ser man jo kun alt det, som er fremmed og udansk for os, men faktisk er vi jo slet ikke så forskellige.”