Påske – er frihed

I Borum kirke har vi en smuk prædikestol med lydhimmel, som Morten Sneker fra Skovby har lavet for mange år siden. Øverst på lydhimlen står en mand med et blæseinstrument. Han blæser det gode budskab ud i alverden. Og ved påsketide står der rundt om i haverne de smukkeste påskeliljer, som med deres gule trompet også forkynder påskens glade budskab: Kristus er opstået fra de døde.
Såvel kirken som naturen forkynder, at nu er vinter og død overvundet, og vi går mod sommer, liv og varme. Påskeliljen er gul som solen, og solen er i kirken et symbol på liv og opstandelse. Så på den måde forkyndes det ved påsketid i hele verden, at efter død er der atter liv. Det er ikke noget, vi kan bevise, men det er noget, der lige så stile gror til liv og fællesskab for mennesker, som kan tro og leve på dette budskab.
Ganske som der af løget gror en smuk gul blomst til glæde for os alle. Så er kirkens påskebudskab da et glædesbudskab, som gælder for alle. Vi er alle frie til at leve livet i frimodig forventning om, at der sker noget godt i morgen. Ja, for siden den første påske har udsigten fra vores klode ændret sig fra universets uendelighed til Guds evighed. Og der er en verden til forskel på, om man lever efter det ene eller det andet.
I universets uendelighed er der tomt og mørkt og koldt, og man leder efter liv. I Guds evighed er man allerede kendt og fundet. Derfor er påske også frihed i mere end én forstand. Det er dejligt at få påskeferie – at få fri fra hverdagens faste regler – men det er også dejligt at få fri fra alt det, der ellers binder os, og bare leve som frie mennesker og bare nyde de smukke påskeliljer og livet, som det folder sig ud i os og omkring os.