VVS-Gruppen overtager Langå VVS & Smedie
Opkøbet af det fjerde VVS-firma på 13 år danner nu firkanten Ulstrup-Hammel-Langå-Randers for VVS-Gruppen og Kim Sørensen
Tlefonnummer, adresse og tilgangen til kunderne forbliver uændret efter at Kim Sørensen fra VVS-Gruppen nu har overtaget Langå VVS & Smedie her fra 1. april.
Også indehaver Jens Kragh fortsætter i VVS-firmaet med adresse på Drosselvej 2 i Langå sammen med de to andre VVS-folk. Men nu bliver ansvaret og arbejdstiden på 60-80 timer nok lidt mindre, forventer Jens Kragh der ikke sælger af nød, men fordi han gerne vil have tid til andre ting end at lave regnskaber og administration.
?Der er en god økonomi i Langå VVS & Smedie, det er tidsforbruget der fik mig til at sige ja til samarbejdet med Kim Sørensen,? fortæller Jens Kragh der også glæder sig over at han fra adressen i Langå nu kan sige ja til langt flere opgaver end hidtil fordi 15 VVS-folk og to administrative medarbejdere i de nu fire afdelinger af VVS-gruppen i Randers, Hammel, Ulstrup og Langå nu har mandskab og langt mere ekspertise end tre VVS-folk i Langå.
Firkant fuldendt
At beholde de fire afdelinger med de oprindelige firmanavne, men at understøtte de lokale VVS?ere med administration og styring fra Ulstrup er en del af indehaver Kim Sørensens plan, der nu er glad for at han har fuldendt en firkant med fire ben i Langå, Randers, Hammel og Ulstrup.
?Der er stort set lige langt fra hver af de fire adresser ud til kunderne, så nu kan vi hjælpe hinanden med opgaverne, og hvis der mangler en speciel ekspertise et sted, så kan vi sende den rette mand afsted,? forklarer Kim Sørensen der i 2000 begyndte med opkøbet af Bliktuden i Hammel.
I 2006 fulgte overtagelsen af Ulstrup VVS & Smedie og et generationsskifte med den daværende ejer Hans Jørgen Thorsen sluttede i 2010.
Samme år fulgte opkøbet af System VVS i Randers og nu har opkøbet af Langå VVS & Smedie fuldendt firkanten.