Lockouten set indefra

Jeg sidder her helt alene på min arbejdsplads. Jeg er lockoutet fra mine kolleger, da jeg er statstjenestemand. Jeg har i dag haft 1 time med 3 elever. I går havde jeg 1 time med 4 elever. Jeg er yderst skuffet over, at jeg skulle opleve det her, kort tid inden jeg går af. Hvor er etikken? Hvor er ordentligheden ?
I hvert fald ikke hos Kl. Hvordan kan man stå offentligt frem på en tv skærm grinende og sige, at modparten skal bruge alle sine penge, bare for at gøre dem møre. Aldrig har jeg set mage til spild af penge og ressourcer. Penge, penge og atter penge. Pyt med menneskers trivsel, ve og vel. Vi kan jo bare erstattes. Når konflikten er overstået jævnfør planerne, indbyder man til samarbejde. Igennem flere år, har der været kørt en hetz imod lærerne igennem medierne. Man skulle jo gerne have den øvrige befolkning med sig, når det endelige slag skulle stå. Lærerne laver mindre og mindre. De underviser næsten ikke, og eleverne bliver også ringere og ringere. Vi får slet ikke flere og krævende arbejdsopgaver. Rummelighed og inklusion, for at nævne nogle. Set herindefra kan jeg overhovedet ikke genkende det billede. Børnene bliver bedre og bedre. Enhver med sund fornuft ved også, at man kan få det svar man vil i en undersøgelse. Når vi når slutmålet, vover jeg den påstand, at vores elever trækker fra i lyntempo, da de er yderst kreative og ikke går i stå, når de møder et problem. Alt dette sætter KL nu på spil. Dristigt. Især, når man tænker på, hvor lidt indsigt de har i de interne forhold. Penge er trods alt ikke alt.
Hilsen en afgående, yderst skuffet og desillusioneret statstjenestemand. (Forkortet af redaktionen)