Fortsæt til indhold

Voldum er ikke udkantsdanmark

Samfund
Arkiv

Lokalrådet i Voldum inviterer til informationsmøde tirsdag 9. april klokken 19.00 i Voldumhallens cafeteria, for nu vil Voldum vende strømmen fra land til by. I starten af juni afholdes der Åben Landsby, hvor man som gæst kan hilse på forretningsliv, foreningsliv og institutioner og se en åben idrætshal. Derfor er alle interesserede velkomne ti l formødet, fortæller Lokalrådet.
Voldumhallen vil lægge ramme til det meste, men der vil også være mulighed for at se nogle af de huse, der er til salg, og man kan kigge indenfor i Voldumegnens Friskole, Spar-købmanden, lægehuset, ældrecentret, se nogle udstykningsforslag til by-udvikling med mere. Og ikke mindst kan man hilse på en stor del af alle de rare mennesker, der bor i Voldum og omegn.
Der vil også blive arrangeret sightseeing til Clausholm Slot og den natur, som omgiver slottet og byen Voldum.
I ugen op til Åben Landsby-dagen planlægges der endvidere afholdt et stort offentligt møde med et par af kommunens toppolitikere. De skal fortælle, hvad de har i ærmet for at bevare det gode liv på landet.