Lockout er realitet
KL's ockout af lærerne på Favrskovs skoler er gået i gang
Kommunernes Landsforening og lærerenes Centralorganisation er ikke nået til enighed og derfor træder der en lockout i kraft med start fra 1. april.
Læs brevet til forældrene fra Favrskov Kommune her
Hold øje med pressen
"Et godt råd er at holde øje med dagspressen og skolernes intranet," har Lars Kjems der er skolechef i Favrskov Kommune tidligere fortalt FavrskovPosten.
Det er hans stab der har taget sig af planlægningen og håndteringen af en mulig lockout på skolerne i tæt samarbejde med skolelederne rundt på de kommunale skoler.
"Det er jo en del af en lovlig konflikt hvor den er styret ned til mindste detalje. Det er meningen at en lockout skal ramme hårdt. Vi må så forholde os til hvilke ulemper der opstår i den forbindelse," fortalte skolechefen, der ikke har haft sine folk på overarbejde på grund af planlægningen.
"Det er en opgave der kommer som alle andre opgaver. Vi har også haft tid til at lave andre ting, såsom at forberede dagsorden til byrådet og andre administrative opgaver."
558 lærere
I Favrskov Kommune er 558 offentligt ansatte lærere berørt af konflikten.
Heraf er de 99 tjenestemænd og de arbejder normalt, men må ikke ændre deres skema.
FavrskovPosten har trods henvendelser til samtlige skoleledere i kommunen ikke fået et overblik over hvilke skoler der bliver mest ramt af en konflikt og hvilke klassetrin der helt må undvære undervisning og tilsyn med eleverne i tilfælde af en lockout.