Fortsæt til indhold

Kilovis af 24 karat i 50 år

Guldsmed Erik Sørensen fra Hadsten har været i branchen i 50 år og har stadig faget i hænderne

Samfund
Kian Johansen

71-årige Erik Sørensen, Hinnerup har efterhånden været selvstændig guldsmed i 50 år.
Og det har budt på lidt af hvert. Både med opstarten der skete i Århus for et lån på 5000 kroner fra forældrene, frem til etableringen i den nuværende sognegård i Hadsten, hvor der på et tidspunkt var 12 svende ansat til at lave guldkæder.
?Vi fik så meget at lave, at vi på et tidspunkt brugte et halvt kilo 24 karats guld om ugen,? mindes guldsmeden der er i gang med et glidende generationsskifte.
Den ældste søn, Henning, har allerede overtaget forretningerne i Randers og Ebeltoft og vil snart overtage forretningen på Østergade i Hadsten.
Den ligger lige ved siden af den daværende Hadsten Bank, hvor bankdirektør Per Hermansen for år tilbage forsøgte at få ham til at flytte ud, for banken ville gerne udvide.
Men Erik Sørensen kæmpede imod med næb og kløer.
?Jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg sagde nej til Hadsten Bank og jeg tror ikke på at mit nej ville have ændret noget for bankens videre skæbne,? lyder det om fortidens kamp.
I dag laver han stadig reparationer, serviceopgaver og specialopgaver fra forretningen i Østergade, men en del af produktionen er flyttet til Istanbul
?Jeg holder øje med dem og vi er nok i Istanbul 17 gange om året.?
Der er reception fredag 12. april klokken 13.00 i guldsmedeforretningen Østergade i Hadsten. Om lørdagen er der 50 procents rabat på alle varer i butikken.