Fri fra skole - Nej tak

Forestil jer at være lockoutede elever på efterskole.
Vi er trætte af, at lærerne på vores efterskole er lockoutet, for det betyder, at vi selv bliver lockoutet. Vi unge bliver sendt hjem fra et sted, vi faktisk ser som vores hjem, og det fordi nogle 'voksne' ikke kan finde ud af, hvad der er bedst for os.
Vi forstår godt at I beslutningstagere vil os alt godt, men vi kan ikke se, hvordan en lockout fører nogen vegne, for den sætter jo bare tingene i stå. Vi synes vi spilder tiden, for vi vil gerne gå i skole, og vi vil gerne tage vores afgangsprøver, men i stedet må vi bare sidde stille og se på, mens I bestemmer over vores fremtid.
Vi forstår overhovedet ikke, hvordan det hænger sammen, at skolereformen handler om at give os flere timer, når I så vælger at tage alle vores timer fra os. Vi er ret bekymrede for vores prøver, som nærmer sig, specielt niendeklasserne er bekymrede, da 9. årgang jo aldrig har prøvet at gå til eksaminer, og gerne vil være ordentligt forberedte til gymnasiet og andre uddannelser. Der bliver konstant lagt pres på, at vi unge skal skynde os at få en god uddannelse og et godt job, så hvor meget nytter det lige at sætte vores afgangsprøver på spil? Selv hvis vi får lov at tage eksaminerne mister vi en del af vores pensum og eksamensforberedelsestid, og det kan da ikke være meningen.
Lige nu går vi rundt med en usikkerhed om, hvad i morgen bringer. Vi ved ikke hvornår vi må vende tilbage til efterskolen og det er bare en kæmpe stressfaktor. Vi kan ikke engang bruge vores tid fornuftigt, da vi ikke må komme i kontakt med vores lærere eller få materiale at læse op på i mellemtiden.
Forhandlingskonflikten har taget overhånd, synes vi, når det skal gå ud over os elever, som ikke synes at have noget at skulle have sagt om sagen. Lockouten virker som en barnlig måde at prøve at få sin vilje på, lærerne skal vel ikke presses til at arbejde under vilkår de ikke tror på. Så bliver regeringens motiv med undervisningsreformen jo fuldstændig forkert. Vi lever i et demokrati. Demokrati handler om at gå på kompromis og give plads. Hvor er kompromiset her? Hvor er den gyldne middelvej blevet af?
De grønlandske elever her på Klank Efterskole ved ikke hvad de skal forvente. De bliver sendt hjem til deres plejefamilier rundt i Danmark, og de har ingen anelse om, hvornår de kan komme tilbage til den skole, de er rejst så langt for at kunne gå på. Hestepigerne på skolen står pludselig med ansvaret for alle heste og hele linjen. Danselinjen kan ikke kontakte deres danselærer op til den konkurrence, de har set frem til og arbejdet op mod hele året. Rock Challenge, som var planlagt og forberedt, er aflyst. Kan det passe, at det er sådan det skal foregå?
Mest kede af det er vi fordi vi mister noget af lige præcis dette år. Et år som mange af os har set frem til meget længe, og som vi har betalt for at få. Vi mister den bedste del af året, hvor vi nu kender hinanden, og det synes vi virkelig er ærgerligt. Vi synes ikke en politisk uoverensstemmelse skal komme i vejen for vores chancer for et fantastisk år sammen.
Vi føler, at vi bare er nogle brikker i et spil, selvom det burde være os det handler om. Det er som om I 'voksne' har glemt, at vi elever faktisk er virkelige personer, og ikke bare nogen i kan bruge i spillet om at få magten over hinanden.
Det er da dejligt nok at få en smule mere fri, men det føles slet ikke som ferie, når vi ved hvor meget vi går glip af. Desuden kan vi ikke lave nogen planer for vores tid, da lockouten jo kan forsvinde lige så brat som den kom. Vi ved jo også, at de timer vi mangler, vil blive lagt ovenpå når vi starter igen, og at vores eksamener kan blive rykket ind i vores sommerferie. Vi føler at vores fritid lige nu er spildt tid.
Når de voksne ikke kan finde ud af at være voksne, er det så os elever, der skal være det?