Kirkehus på vej i Voldum
Menighedsrådet i Voldum har bedt om at få lov til at bygge et kirkehus i forbindelse med Voldum Kirke, men som også skal bruges af Rud.
For at det kan lade sig gøre, skal der laves en ny lokalplan for området. Den er nu på vej gennem det politiske system.
Lokalplanområdet omfatter Voldum Kirke, kirkegården, parkeringspladsen øst for kirken og et areal syd for kirkegården. Menighedsrådet blev enig om, at den bedste løsning ville være at købe udbygningerne til Hans Mikkelsens gård, rive dem ned og bygge dér, og med lokalplanen åbnes mulighed for at opføre kirkehuset her.
Det er faktisk fire år siden, man begyndte at se sig om efter en placering af et kirkehus.
Nu er der så skred i sagen, men høringsperioden er otte uger fra vedtagelsen om at sende den ud.