Ingen Kagens Dag i Aarhus
Aarhusianerne må se langt efter flødekagerne, da Kagens Dag i år er aflyst
Der bliver ingen kajkager, nøddehorn og lagkagesnitter til lækkersultne aarhusianere i år. Som konsekvens af de mange bagerlukninger i byen, har Dansk Bagerlaug aflyst Kagens Dag i Aarhus.
Populært
"Vi er simpelhen ikke nok bagere i Aarhus til at stille op til Kagens Dag. Det er rigtig ærgerligt, da det plejer at være en meget populær dag, hvor overskuddet går til et godt formål,"? siger Henning Andersen, som er oldermand for Dansk Bagerlaug og ejer af Guldbageren i Hørning.
Kagens Dag så sin begyndelse i 1998, og dagen har været en fast tradition i landets største byer en gang om året. Arrangementet plejer at være et tilløbsstykke med 900 deltagere, som kan smage på alverdens kager i et stort kageorgie. Lige fra begyndelse er biletterne revet væk, men i år må aarhusianerne søge andre steder hen for at få fyldt sukkerdepoterne op.
De seneste år er overskuddet fra Kagens Dag gået til Børnecancerfonden, som sidste år modtog en check på 30.000 kr. fra Dansk Bagerlaug.