Fortsæt til indhold

Forår og fest i gaden

Samfund
Af Jørgen Gaarde (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Det har været en lang vinter, men nu hvor vejene endelig er frie for is og sne, er det tid til at komme ud og nyde solens stråler. Igen i år er lokale kræfter gået sammen om at lave fest i gaden.
Den 20. april bliver midtbyen i Skanderborg omdannet til et mekka for bilentusiaster, når Lokalavisen og byens lokale bilforhandlere gentager succesen og arrangerer Motor-event for alle interesserede.

Noget for enhver smag

Sidste år trak arrangementet flere tusinde besøgende til midtbyen, og hvis vejret ellers flasker sig, vil ligeså mange formentlig finde vej igen i år. Også denne gang vil der være noget for en hver smag blandt andet levende musik, masser af spændende biler og legeland for de mindste.
“Arrangementer, som det her bekræfter, at Skanderborg er en aktiv kommune, med masser af virksomheder og borgere, der har lyst og overskud til at udfolde sig og engagere sig i samfundet omkring dem. Det er værd at glæde sig over, for det er med til at gøre Skanderborg til et rigtig godt sted at bo og handle.”
Rigtig god fornøjelse med Motorevent 2013.

Sidste år fandt flere tusinde besøgende vej til midtbyen under Motoreventen, og i år er der også noget for enhver smag på programmet, skriver borgmesteren. Arkivfoto