Unik Borgward Hymer Autocamper til Motorevent
Der blev kun lavet ni af dem, og John Back blev engang tilbudt en blancocheck for den
Hvorfor er du her i Skanderborg i dag? Min kone havde set den, der weekendguide i tv, og så ringede hun til evntchef, Peter O. Andersen. Så laver vi jo andre ulykker i denne weekend. Hvad er det for en bil, du har med? Det er en Borgward Hymer Autocamper fra 1961. Der blev kun lavet ni af dem, og de er alle indrettet forskelligt. Hvorfor er det lige sådan en bil du har? Jeg samler på biler som Borgward har skabt. Det er derfor jeg har denne her. Det er biler som Hansa, Lloyd, Goliath og så Borgward Hymer. Jeg har haft omkring 60 på et tidspunkt, men nu lige har jeg omkring 25. Hvor meget tid bruger du på den? Jeg har arbejdet med biler hele livet, og glemt at komme ind til mange måltider, min kone har lavet. En dag sagde hun: Man skulle have været en gammel bil, så var man både blevet skruet i og makket med. Hvor mange penge bruger du på bilen? Jeg har haft den med ned på Hymer-fabrikken, hvor ejeren sagde jeg bare kunne hente en blancocheck inde ved skranken, hvis jeg lod den stå. Jeg overvejede ikke engang at gå ind. Jeg har givet bilen til min søn, så når jeg ikke længere skal køre den, så skal han.