Skole på KL"s præmisser? Oh gru, oh rædsel!

I en tid med inklusion, rummelig skole og undervisningsdifferentiering, er forberedelse vist ikke et urimeligt krav. Som forældre bør vi spørge os selv, hvilken hverdag vi ønsker for vores børn; og set i det lys er konflikten mellem KL og lærerne faktisk også vores ansvar. Som mor til børn på Gudenåskolen i Ry, kan jeg slet ikke genkende det billede, KL tegner af en umoderne skole. Hver eneste dag møder jeg engagerede, rummelige, dygtige lærere med en ildsjæl i særklasse. En ildsjæl KL vil kvæle med deres såkaldte moderniseringer – eller besparelser om man vil. Ønsker vi virkelig en skole med topstyring - uden tid og rum til kreativitet og nytænkning? Uden muligheden for en fortrolig snak med en lærer onsdag aften? Uden koncerter, teaterprojekter, lejrskoler osv.? Alt sammen noget der æder timer uden for de famøse 8-16. Jeg er så fuld af næsegrus beundring for vores fantastiske lærere, som faktisk er meget mere end lærere: de er betydningsfulde voksne i vores børns liv! Jeg bøjer mig i støvet for deres enorme pædagogiske og faglige indsats. Nogle gange forekommer det mig nærmest som trylleri når jeg ser hvordan børnene vokser, lærer, dannes og udvikles i deres skoletid. Kære KL, vi skal værne om vores lærerstab, der løfter så tunge læs og hver eneste dag gør en forskel i vores små nye verdensborgeres liv. Vi skal takke dem, passe på dem og hylde dem. Jeg fyldes af gru og rædsel når jeg ser hvad der foregår lige nu. I mine øjne er vores lærere hverdagens helte. Punktum.