Lockouten lugter af aftalt spil

Er den ”danske aftalemodel”, hvor arbejdsmarkedsorganiseringen fortrinsvis sker med indgåelse af frivillige aftaler, arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne imellem, ved at blive udfaset og forkastet. Dette spørgsmål var et af temaerne i en række læserbreve, som Finn Sander Jensen (S), Kai Høstrup (3F) og jeg havde i efteråret. Min frygt var, og er stadigvæk, at S herunder 3F kun ønsker bevarelsen af den danske aftalemodel, så længe det ikke kolliderer med deres ideologiske særinteresser, som for eksempel EU eller indførelsen af en heldagsskole. En heldagsskole, som jeg er inderligt imod.
I relation til den verserende konflikt på skoleområdet er forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening i offentligheden ”kørt helt efter bogen”, med forhandlinger, lockout og efterfølgende forsøg på forlig i forligsinstitutionen. På overfalden et ”normalt forhandlingsforløb”. Anderledes forholder sig, når det viser sig, at regeringen bruger overenskomstforhandlingerne til at få finansieret deres skolereform. Så er der ikke længere tale om fair forhandlinger, men mere tale om et forløb, der er præget af aftalt spil/parløb, mellem landets socialdemokratisk ledede regering og KL. ”Endnu et bovskud til den danske aftalemodel”.
Flere arbejdsmarkedseksperter har nemlig vurderet, at lærerne allerede havde tabt kampen mod KL /”regeringen” på forhånd, helt præcist den 18. oktober 2012 – to måneder før det første forhandlingsmøde mellem KL og lærerne, hvor der i et dokument fra Finansministeriet stod, citat; "Reformen gennemføres ved hjælp af frigjorte ressourcer som følge af dels normalisering af lærernes arbejdstid. Forudsætningen for, at timetallet i folkeskolen kan øges som forudsat, er en ændring i anvendelse af lærernes arbejdstid."
Som byrådspolitiker er jeg ”tættest” knyttet til KL, men har dog alligevel redegjort for, at min sympati ikke ligger udelt i den lejr. ”Reelle forhandlinger er kendetegnet ved, at begge parter skal give og tage”. Jeg har dog ikke, i modsætning til to at mine byrådskollegaer, valgt symbolpolitikken, nemlig at underskrive en protestskrivelse mod KL. I stedet har jeg været i dialog med DFs kultur- og uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen om den verserende konflikt.
I øjeblikket tydet alt på, at konflikten skal løses med et politisk indgreb, og den er DF med på, hvis altså parterne ikke selv finder en løsning. Vel at mærke dog ikke et indgreb, der er identisk med KL's udspil; det skal være et afbalanceret indgreb, som både lærerne og KL kan acceptere. DF vælger ikke side i konflikten, og vil derfor ikke være med til, at KLs forslag skal tromles igennem. Der skal tages hensyn til begge parter.