Skanderborg Cityforening - nu med ny næstformand
Jette Løkke tager endnu en tørn som formand for Skanderborg Cityforening, idet hun blev genvalgt på bestyrelsens konstituerende møde forleden.
Til gengæld fik foreningen en ny næstformand. Det blev Jørgen Schmidt fra Bog og Ide, som blev nyvalgt til bestyrelsen på generalforsamlingen. Bente Rasmussen, Jyske Bank, fortsætter som kasserer.
Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Jacob Ring, Kvickly, der er nyvalgt til bestyrelsen, samt Heidi Olivarius, Profiloptik, der afløser Dorthe Laursen, hvis virksomhed er lukket.
Bestyrelsen uddelte også poster til suppleanterne. Lene Langballe, Stof og Sy, blev modeshowansvarlig, mens Jens Juhl, Chokoladefabrikken, blev annonceansvarlig.
Det blev også afgjort, at formand og næstformand repræsenterer Skanderborg Cityforening i samarbejdet med de øvrige cityforeninger i kommunen.